Grøntsagspasta vinder pris
Pastella Grøntsagsbånd kåret som Årets Lancering 2015
Pastella Grøntsagsbånd opnår allerede efter fire måneder en markedsandel på 22 pct. i kategorien Frisk Pasta.
Samtidig vokser Frisk Pasta kategorien 25 pct. i værdi, hvor Pastella Grøntsagsbånd står for 90 pct. af denne vækst.
- Igen i år var der hård konkurrence om prisen. Antallet af potentielle kandidater voksede med 10 pct. i forhold til 2014. En ændring i forhold til de forgangne år, hvor antallet af nylanceringer har været faldende, siger Senior Client Executive Claus Werborg fra Nielsen.
De mange nye produkter udløste hele fem nomineringer: Dr. Oetker Pizzaburger, Knorr Snack Pot fra Unilever, Kohberg aktiv protein brød og boller og Iskaffe Caffe Latte fra Peter Larsen. Produkter som alle har haft en flot lancering i 2015.